Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Musik

Jazz i Gadstrup: Kira Martini Duo

30.11.24
Få en jazzet oplevelse mellem bogreolerne, når vi endnu engang har Jazz i Gadstrup!

Kira Martini har i de seneste år etableret sig som en markant stemme på den danske jazzscene. Som anerkendt og travl musiker optræder hun både nationalt og internationalt. Hendes varierede repertoire og ærlige udtryk har gjort hende til en eftertragtet kunstner. I 2023 modtog hun den prestigefyldte Palæ Bar Jazzpris, tidligere givet til navne som Hugo Rasmussen og Alex Riel.

Martini formidler jazzens sjæl med kærlighed og respekt, og hendes klangfulde stemme balancerer mellem lethed og dybde. I 2019 blev hun signet på det legendariske Storyville Records og har siden udgivet to albums. Det seneste, "Open Wide" fra juni 2024, kombinerer hendes egne kompositioner med inspiration fra kunstnere som Joni Mitchell og Nick Drake.

Kira Martini - vokal/guitar

Mads Søndergaard - klaver/accordion