![](https://www.roskildebib.dk/sites/roskilde.ddbcms.dk/files/styles/ding_secondary_large/public/title_image/news/sauvage_2.jpg?itok=09QtpxdB)
Spændende og veltegnet western
Se en video om Sauvage her:
Mexico, 1864. Felix Sauvage, en ung løjtnant i den franske hær, kæmper for Napoleon IIIs styrker, mod mexicanske juarister, der ikke vil finde sig i franksmændenes forsøg på at gøre Mexico til et monarki. Modsat sine soldaterkammerater, der primært har ladet sig hyre p.g.a. lønnen, er Sauvage i Mexico for at hævne sine forældres død. Den franske hær redder en dilligence fra de mexicanske oprørere, og Sauvage tildeles en vigtig mission for kejseren.
![](https://www.roskildebib.dk/sites/roskilde.ddbcms.dk/files/webp.net-resizeimage_25.jpg)
Det er en spændende og velskrevet westerntegneserie. Plottet er stramt, og handlingen får tid til at udfolde sig. Karaktererne er veldefinerede, med bl.a. et par væsentlige kvindelige roller. Både action- og dialogscener fungerer glimrende. Tegningerne er flot udført, i en let løs streg. Den maleriske farvelægning tilfører stemning, dybde og fremdrift, og byder på en række særdeles lækre miljøtegninger.