Hidtil er barndommen blevet set ud fra en psykologisk eller pædagogisk synsvinkel, og den spærrer for at synliggøre, at børn selv er bærere og skabere af kultur og tradition. Forfatteren forsker i børne- og ungdomskultur ved Odense Universitet, og han anlægger en antropologisk vinkel på børns legekultur, som omhandler både mundtlige og kropslige udtryksformer. Dvs. at der fokuseres både på børns lege, rollelege, og børns fortælleformer, og der er medtaget eksempler på de voksnes fortællinger, som en vigtig del af jeg-dannelsen. Trods en vis ujævnhed i artiklerne, hvoraf en del tidligere har været offentliggjort i tidsskrifter og antologier, er det spændende stof, fordi forf. gør op med den formynderiske holdning til børn: børn er ikke ofre - men aktive aktører, der evner at forholde sig konstruktivt til en massiv markedsorienteret mediepåvirkning. En inspirerende og nytænkende bog for alle, der professionelt arbejder med børn. Beth Juncker har i Kultur for begyndere (1994) også berørt vigtigheden af nytænkning inden for området, og et stort ønske om et center for forskning i børnekultur. Litteraturhenvisninger