Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv

Adresse

Bygaden 19
4040 Jyllinge
Danmark

Telefon
21 37 80 83

Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv er en del af Roskilde Arkiverne, som hører under Roskilde Bibliotekerne. Du finder os på Jyllinge Bibliotek.

 

Åbningstider

Arkivet holder julelukket i uge 52 og uge 1. Arkivets første åbningsdag er onsdag d. 8/1 2025.

 

Arkivet har materiale fra

  • Gundsømagle
  • Hvedstrup
  • Jyllinge
  • Kirkerup sogn
  • Ågerup sogn
     

Det kan du se på arkivet

Arkivalier, protokoller og dokumenter

Arkivet har en stor samling af originale arkivalier og protokoller fra Gundsøegnen. Eksempelvis:

  • Brandsikringsprotokoller
  • Tegninger
  • Kort
  • Dagbøger

Vi har også en stor samling af lokale beretninger og interviews både på bånd og skrift. Beretninger er, modsat de andre arkivalier registreret som dokumenter i samlingen. Disse kan findes frem af arkivaren.

 

Billedsamlingen

Vi har en stor samling af originale fotografier fra Gundsøegnen. Mange af billederne er indsamlet hos de lokale, men mange af fotografierne er også blevet taget af folk der drev Fjordmuseet. Derfor har vi en stor samling af billeder af fiskere, både og Fjordlivet. Materialet findes frem af arkivaren.

 

Bogsamlingen

Vi har en lille præsenssamling med bøger om historie for området i og omkring Gundsø. Bøgerne står på det lille kontor bagerst i arkivet. Bogsamlingen er en præsenssamling, hvilket betyder, at den kun kan benyttes på stedet. Materialet er altså ikke til udlån.

 

Informationscenteret

En stor del af vores samling består af farvede ringbind, der indeholder artikler og udklip om alt muligt lokalt. Materialet er i sin tid sammensat af lokale frivillige kræfter. Opdelingen er som følger:

Orange mapper
Personer og alt personrelateret. Søg via efternavn.

Turkise mapper
Geografi og steder. Om byer, lokaliteter, adresser ol. (Find evt. matrikelnr. via ois.dk)

Hvide mapper
Samfund og kultur. Om erhverv, levemåder, traditioner og alt kulturstof.

OBS! Du må gerne læse i mapperne, men de må ikke fjernes fra biblioteket eller arkivet, og siderne må ikke tages ud af mapperne.

 

Kopi

Du er velkommen til at kopiere materialet fra informationscenteret.

Priserne for kopier af Informationscenteret: 2. kr. pr. kopi.

Du er velkommen til at affotografere materialet fra Informationscenteret til privat brug.

 

Forbered dit besøg, og få hjælp til at finde det du søger

Har du et særligt emne, som du gerne vil vide mere om?

Eller har du brug for oplysninger, der kan hjælpe dig videre med din slægtsforskning?

Skriv en mail eller ring til os før dit besøg, så finder vi materialet frem og har det klar til dit besøg.
 

Kan jeg se alt, når jeg besøger arkivet?

En del af vores samling er opbevaret på fjernarkiv, derfor kan der gå syv dage, før du kan se materialet på arkivet.
 

Jeg har skrevet til jer, hvornår får jeg svar?

Vi svarer så hurtig som muligt, dog kan der gå op til 14 dage før du får svar.
 

Vil du aflevere materiale til arkivet?

Læs hvordan du gør og se her hvad vi indsamler.

 

Behandling af dine personoplysninger

Når du henvender dig til arkivet, samtykker du til, at vi behandler dine personoplysninger. 

Her finder du information om hvordan.