Nyheder

Onleihe - dit digitale tyske bibliotek

Tysk kultur hitter

Af Vibeke Rafn Dahm

Danskerne kan ikke få nok af tysk kultur for tiden. Det kunne man læse i dagbladene for et stykke tid siden. Tre store tyske serier har rullet hen over skærmen på det seneste: ”Babylon Berlin”, ”Drømmenes hus” og ”Das Boot”. Du kan stadig nå at se dem via appen fra Danmarks Radio. 

Men vidste du at via Onleihe - dit digitale tyske bibliotek, kan du få adgang til 35.000 tysksprogede medier? Du kan fx se mere end 100 tyske film – nogle af dem endda med engelske undertekster.

Og det bliver bedre endnu: Du kan kvit og frit dykke ned i 3 millioner tyske videnskabelige artikler, bøger, afhandlinger og aviser.

Læs med her.

Onleihe via Goethe Instituttet

Du finder Onleihe her.

Du opretter en profil og så er du er allerede i gang. Det eneste krav er at du har fast bopæl udenfor Tyskland. På siden finder du en lille vejledning og video – og du kan hente Onleihe-appen både til iphone og smartphone.

Her på denne side kan du få et overblik over hvad du kan finde: lydbøger, tyske lærebøger, magasiner, aviser og film.

Boss Open Access Search via Goethe Instituttet

Du finder Boss open access her.

Her finder du tre millioner open access materialer fra ”General Index of All German Academic Libraries”. Der er både bøger, artikler og afhandlinger. Og du kan downloade det hele ganske gratis.
Hvis ikke du er helt dus med det tyske kan du ændre søgegrænsefladen til engelsk, og der er mulighed for avanceret søg.