Ny bogbus på vej
Sidst på året lander den nye bogbus i Roskilde, og I kan godt glæde jer.
Af Freja Boye Jørgensen Ummels
Design og opbygning
- Lykk Design har designet det visuelle udtryk på den nye bogbus
- Der er plads op til 2.000 materialer
- Interiøret er fleksibelt, så det kan tilpasses, hvor bogbussen skal hen - og hvem der skal besøge den
Ny køreplan og nye stoppesteder
Når den nye bogbus bliver taget i brug, kommer der til at ske nogle ændringer - både med køreplanen og med stoppestederne.
Der kommer nye stoppesteder ved Tjørnegårdskolen, Snoldelev (Lærken) og Vor Frue Skole. Stoppestederne ved Herringløse, Gyvelvej og Margrethegården nedlægges.
Bogbussen kommer til at køre mandag-torsdag. Fredag vil bogbussen blive brugt til opsøgende arbejde og bookinger.
Helt siden 1947 har der været en bogbus i Roskilde Kommune, og det er den eneste kommune på Sjælland, der har en bogbus. Den nuværende bogbus er fra 2001.