Musikalsk oplæsning: Historien om Lille Frøken Pingelpot

Oplev historien om den lille kylling Frøken Pingelpot med hele kroppen, når vi både lytter til oplæsning og musik, synger, rapper og går på opdagelse.
Tid
11:00 - 11:40
Pris
Standard: 25 DKK
Bibliotek
Roskilde Bibliotek
Adresse

Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark

Lille Frøken Pingelpot er ikke nogen helt almindelig kylling. Hun prøver at pippe ligesom de andre, men hendes næb er fuldt af de særeste lyde, som ingen forstår: 

 

Um chilligum

oggenokkenikkenum

della hyt pyt pingelpot

ding dappe duh

 

Kom og hør den skøre og meget rørende historie om kyllingen Lille Frøken Pingelpot, der ikke kan sige pip som de andre kyllinger.

Marianne Iben Hansen, forfatter til Lille Frøken Pingelpot, læser op med musikalsk ledsagelse af Søren Riis-Vestergaard, så vi ikke bare hører historien, men også mærker den helt ind under huden. 

Bagefter skal I op af stolene for at synge og rappe til rimene fra "hele herligheden". 

Til sidst kan I gå på opdagelse i Lille Frøken Pingelpots hønsegård i udstillingen på Børnebiblioteket.

 

For børn fra 5 år og deres voksne. Både børn og voksne skal have billet. Arrangementet afholdes i salen.