- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
- Billet: 50 DKK
- Sted
- Salen
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- Adresse
-
Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark
Brygmester Michal Lind Olsen fra det lokale bryggeri Thyras Bryg og Roskilde Bibliotekernes Jan M. Johansen og Anette Øster disker op med lækre øl og spændende bøger.
Michael præsenterer i løbet af aftenen fem øl, og mens man nyder en smagsprøve, fortæller Jan og Anette om bøger, det matcher øllene.
Og vi kan allerede nu love, vi kommer vidt omkring, både litterært og ølmæssigt.
Der vil være noget for enhver smag.
Om Michael og Thyras Bryg
Michael Lind Olsen driver ved siden af sit daglige virke som konsulent i Roskilde Kommune nanobryggeriet Thyras Bryg.
Thyras Bryg blev etableret i foråret 2018, og er et af Danmarks mindste bryggerier, men får grundet den store efterspørgsel brygget sine øl som kontraktbryg hos lidt større bryggerier.
Michael arbejder meget bevidst på at udvikle nye smage, og der kommer derfor hele tiden nye øl til sortimentet der kan udfordre smagsløgene. Dog har Michael også en forkærlighed for de traditionelle tørstslukkere, så der vil altid være lidt af hvert i sortimentet.
Der vil være mulighed for at købe de præsenterede øl på aftenen.
Om Bryg og Bøger
Bryg og Bøger er en aften i de gode bøgers og det gode håndværks og i dette tilfælde den velbryggede øls, tegn.
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek