- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Scenen
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- Adresse
-
Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark
I Åben lytning kommer dine ører på en verdensomspændende ekspedition, når vi dykker dybt i bibliotekets samling af glemte lyde og oversete mesterværker.
Fordomsfrit og med åbne ører rejser vi mod uudforskede lyduniverser og til nye musikalske åbenbaringer.
Forhåbentlig kan vi også inspirere hinanden med vores egne anbefalinger og få svar på de vigtige spørgsmål, der rigtigt brænder på:
Skal en guitar egentlig altid spilles med hænderne? Tør vi forlade det veltempererede stemningssystem?
Og - ikke mindst - kan du hjælpe os ved at anbefale musik, som vi burde have i samlingen?
Om lytteklubben Åben lytning
I 1998 købte jeg en cd.
Det var en flot forside. Og jeg havde lige nøjagtig råd til den.
Jeg havde muligvis også hørt noget om, at musikken skulle være noget helt særligt.
Forventningsfuld satte jeg den straks på mit stereoanlæg
og låste døren.
Ingen skulle forstyrre den store kunstneriske oplevelse, der uden tvivl ventede mig.
Rituelt placerede jeg cd’en i mit anlæg, der kunne holde op til 50 cd’er på én gang og lave et fedt lysshow.
Men. Det. Lød. Virkelig. Ikke. Godt.
Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre!
Så jeg tog den med i bilen på sommerferie. Det var den eneste cd i min Discman.
I 7 dage i en Camp-Let ved Gardasøen havde jeg ikke andet at lytte til.
Cd’en står stadig i min reol derhjemme.
Vh.
Mads, Musikbibliotekar & aftenens vært
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek