Børn

Sprogstart

Roskilde Bibliotekerne tilbyder dagplejen og daginstitutionerne at deltage i bibliotekernes nationale indsats "Sprogstart" ved at udlåne sprogstartsposer.

Af Helle von Essen

"Sprogstart" handler om at understøtte børns sproglige udvikling via en legende tilgang.
Sprogstart 1-3 år er målrettet børn i dagpleje og vuggestue, og Sprogstart 3-6 år henvender sig til børnehavebørn. Hvert forløb består af 6 sprogstartsposer.
Hver sprogstartspose tager udgangspunkt i en billedbog med hvert deres tema. Gennem oplæsning, snak og leg med sproget får børnene mulighed for bl.a. at tale om dyr, farver, følelser og tal. Hver pose indeholder en trin-for-trin-manual med forslag til aktiviteter og sproglege.
Når vi kommer ud med Sprogstartsposerne, så viser vi brugen af dem - helst hvor vi har institutionens børn med i aktiviteterne.


I det følgende kan I læse mere om:
Sprogstart 1-3 år - introduktion for vuggestuepædagoger og dagplejere 

Sprogstart 3-6 år - introduktion til pædagoger i børnehaven  


I er velkommen til at kontakte børnebibliotekar Karen Agergaard på bibdagtilbud@roskilde.dk, hvis I vil høre mere, eller I er interesseret i at låne sprogstartsposerne i 10 uger.
Der kan være ventetid på at låne dem, så sig gerne til i god tid.