Opdag guidet fælleslæsning
Lyt til en kort fortælling og del dine tanker med andre. Fælleslæsning er en stærk oplevelse for alle - uanset om du er vant til at læse eller ej.
På biblioteket er vi glade for fælleslæsning, hvor en fortælling fører til gode uforpligtende samtaler. Vi har trænede læseguider, som kommer med teksterne, sætter tanker i gang og skaber rammerne for en tryg og behagelig oplevelse. Her på siden kan du finde de aktive grupper, du kan deltage i lige nu.
Hvad er guidet fælleslæsning?
Fælleslæsning handler om at lytte til en kort fortælling og dele sine tanker med andre. En læsegruppe består af en læseguide og et mindre antal deltagere, så man kan sidde rundt om et bord. Læseguiden styrer samtalen med fokus på oplevelsen af litteraturen: Hvad har den at sige os? Hvilke tanker sætter den i gang? Oplever vi den forskelligt?
En novelle eller et digt oplæses langsomt og med mange pauser, hvor snakken er fri. Der findes ikke findes nogen korrekt opfattelse af det oplæste. Som regel ser vi lidt forskelligt på historierne, for vi har jo forskellige livserfaringer. De mange perspektiver skaber interessante samtaler, hvor man lærer meget om sig selv og andre.
- Nogle taler mere end andre, og nogle vil være helt tavse, og begge dele er helt ok.
- Det gør ingen forskel, om du er vant til at læse eller ej. Der findes hverken korrekte eller forkerte måder at opfatte teksterne på.
- Ved at tale om, hvad vi oplever, giver vi hinanden adgang til erfaringer, som vi ellers aldrig ville opleve.
Find den gruppe der passer dig
-
Litteratur
Guidet fælleslæsning på INSP!
Roskildes hold af skønlitterære aktivister inviterer til fire guidede fælleslæsninger i februar og marts på INSP! Kom og vær med!Gratis
-
Litteratur
Guidet fælleslæsning – med noveller fra Novellix
Novellix udgiver store læseoplevelser i små, farvestrålende bøger. Hen over foråret mødes vi 4 gange og lytter sammen til fire noveller.Roskilde Bibliotek
Gratis
-
Litteratur
Er du berørt af kræft?
I samarbejde med Kræftrådgivningen tilbyder vi et frirum gennem gode fortællinger.
Roskilde Bibliotek
Gratis