- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 25 DKK
- Sted
- Scenen
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- Adresse
-
Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark
Hvor tager man hen, når man skal have fred til at komponere?
Rie Koch, vært på DR P2, fortæller om udvalgte komponister og deres tilflugtssteder. Grieg fik sit Troldhaugen og ”Komposten”, Sibelius sit ”Ainola” og Mahler havde flere små hytter i løbet af sit liv, hvor han kunne trække sig væk fra menneskemængden. Men hvad søgte komponisterne, når de søgte væk fra verdens tumult? Og spillede de fysiske omgivelser ind på musikken, der blev skabt af Brahms, Wagner, Richard Strauss eller Beethoven?
Om foredragsholderen:
Mange mennesker kender Rie Kochs stemme fra Nytårsmorgen på DR1, hvor hun præsenterer Nytårskoncerten fra Wien, eller hendes ansigt fra DRK, når hun har været med i Den Klassiske Musikquiz.
Især lyttere af DRP2 vil kende Rie Kochs stemme fra Klassisk Weekend på P2, programmet Vingesus, hvor hun graver i historiske lag af musikken, eller fra de kendte Torsdagskoncerter, hvor hun er en fast del af værtsteamet – og også sørger for at varme publikum op i DRs koncertsal, inden det går løs.
Arrangementet er en del af optakten til årets litteraturfestival, der har temaet tilflugtssteder
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek