På rundrejse i Solens rige

20.06.24
Rejs væk i bøgernes verdener - til Japan.

Den japanske forfatter Haruki Murakami har længe været en favorit blandt danske læsere. Herunder kan du møde nogle af hans forfatter-landsmænd og -kvinder.  

Hovedpersonen er forfatter, og hun lever i en verden, hvor bl.a. fugle og roser – og minderne om dem – er forsvundet. Men hendes redaktør har en god hukommelse, og husker stadig. Desværre betyder det, at han nu er i fare, for dem, der husker, de forsvinder også. 

Et trekantsdrama er under opsejling i denne stille og poetiske roman, hvor de sanselige beskrivelser af bl.a. landskabet og klædedragter giver en indføring i japansk kultur. 

Den japansk-italienske forfatter Laura Imai Messina har skrevet denne lune og sørgmuntre roman om den unge kvinde Yui, der mistede sin mor og sin datter under tsunamien i 2011. Hun har svært ved at slippe fortiden, selv da hun møder Takeshi og mærker kærligheden spire. 

Asa har svært ved at vænne sig til sit nye liv på landet, særligt det tætte samliv med svigerfamilien, og hun føler sig ensom. Da hun på en gåtur falder ned i et hul, som et mystisk dyr har lavet, igangsættes en række mærkelige hændelser. 

Denne skæve kærlighedshistorie har en romantisk-melankolsk tone, der vil tiltale dem, der godt kan lide rolige, men anderledes fortællinger om kærligheden. Gennem beskrivelser af 10 forhold sættes der spot på Hr. Hishinos relationer til kvinder. 

Sidste stop på den litterære rundrejse i Solens rige bliver et sted i fremtiden, hvor vi finder denne samfundskritiske science fiction fortælling. I et poetisk sprog og roligt tempo fortælles historien om den hundreårige Yoshiro, der passer sit barnebarn Mumei. Efter en katastrofe har isoleret Japan fra resten af verden, er både naturen, menneskene og sproget i hastig forandring. Yoshiro håber at kunne redde Mumei.