Gå i dybden med projekt "Litteraturen som upoleret spejl"
Folkebibliotekerne i Aarhus, Roskilde og Tønder har sammen med Kunstmuseet ARKEN og 150 unge undersøgt, hvad skønlitteraturen har at tilbyde i kampen mod ensomhed. Resultatet har overrasket projektgruppen og kalder på en gentænkning af bibliotekernes litteraturformidling til unge.
De unge er eksperterne
Afsættet for projektet var dels en nysgerrighed på, om skønlitteraturen kunne give de unge mulighed for at spejle sig i den og føle sig genkendt - og dels en antagelse om, at netop et fokus på fællesskab og spejling ville styrke de unges lyst til at læse.
Det har samtidig været afgørende at finde en model, som gjorde det muligt at invitere de unge ind i projektet til at gøre os klogere på vores antagelser og åbne op for nye perspektiver.
Projektgruppen har derfor udarbejdet et todages forløb i samarbejde med forfatterne Anna Arendse Thorsen og Noa Kjærsgaard Hansen, kunstneren Mo Maja Moesgaard og i dialog med undervisere i udskolingen, gymnasiet og på universitetet. Forløbet bygger metodisk på Design Thinking og henter inspiration i ARKENS mangeårige arbejde med kunst og digital ungdomskultur. Forløbet blev testet af 40 studerende fra Begivenhedskultur på Aarhus Universitet og justeret med afsæt i deres feedback.
De unges egne anbefalinger
150 unge fra henholdsvis 10. klasse i Roskilde, 2. og 3. g fra gymnasier i Tønder og Aarhus og et hold fra Litteraturhistorie på Aarhus Universitet har deltaget i forløbet i efteråret 2021.
De har udviklet og testet ideer til bibliotekernes litteraturformidling og givet deres bud på, hvordan man bedst formidler litteratur til unge.
Gå på opdagelse blandt ideerne på instagram under #upoleret_prototype.
De mange input fra de unge har projektgruppen kondenseret til fem anbefalinger til, hvordan bibliotekerne bedst formidler litteratur til unge. Se de fem anbefalinger her.
Skrivning frem for læsning
Antagelsen om, at spejling og fællesskab styrker læselysten og mindsker ensomhedsfølelsen er blevet bekræftet.
Til gengæld var det overraskende, at de unges interesse i højere grad gik i retning af selv at skrive frem for at læse. En anden overraskelse var, at stort set ingen af de unge nævnte arrangementer som et oplagt formidlingskoncept for unge.
Store dele af bibliotekernes litteraturformidling baseres på arrangementsvirksomhed og læselyst og det giver anledning til at gentænke litteraturformidlingen, hvis den i højere grad skal drejes over mod skrivning og nye formater.
Vil du vide mere?
På siden Litteraturen som upoleret spejl kan du
- hente undervisningsmaterialet og læs, hvordan du selv kan afholde et forløb for unge
- finde anbefalingerne og et udpluk af de unges mange gode ideer.
(Se også alle ideerne på Instagram under #upoleret_prototype) - Læs mere om kunstneren og forfatterne, der har bidraget til projektet.
Kontakt projektgruppen for nærmere information om projektet.
Lise Kloster Gram, Aarhus Bibliotekerne