Samtalesalon om drømme

Vi taler om Drømme forud for Roskilde Litteraturfestival
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Søndergade 11
4130 Viby Sjælland
Danmark

Drømme kan være vores personlige tilflugtssteder – steder, hvor vi søger trøst, håb eller nye perspektiver. Men hvad betyder drømme for dig? Er de et fristed, en kilde til inspiration eller måske et spejl af din hverdag?

I denne samtalesalon inviterer vi til en dyb og nærværende udforskning af drømmenes mange facetter. Vi taler om natlige drømme, dagdrømme og livets store visioner – alt sammen i lyset af festivalens tema "Tilflugtssteder".

Hvordan foregår det?

Hver samtalesalon starter med en kort introduktion til dagens emne og formatet af aftenens værter, bibliotekar Jan M. Johansen og Sofie Jekel. Vi tager udgangspunkt i Tænkepausen om Drømme fra Aarhus Universitetsforlag, som du gerne må læse men det er absolut ikke en nødvendighed. Derefter har vi i fællesskab en god samtale.

Der vil være kaffe og te og lidt godt til den søde tand inden arrangementet. 

Bibliotekets Samtalesaloner

Bibliotekets samtalesaloner er inspirerende arrangementer, hvor samtalen er i centrum. I et trygt og uformelt rum deler vi tanker og perspektiver om livets store og små spørgsmål. Hver salon tager udgangspunkt i et tema, der vækker nysgerrighed og refleksion, som drømme, håb, tilflugtssteder eller kærlighed. Der er ingen eksperter eller foredrag, kun åbne samtaler, hvor alle kan bidrage med deres egne erfaringer.

Samtalesalonerne er for dig, der ønsker at lytte, dele og blive inspireret. Den gode samtale handler om at være nysgerrig på andres perspektiver og fremlægge sine egne – uden at overbevise.

 

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere vores adgangsforhold på Viby Bibliotek