Historien bag: Den dansk-norske skilsmisse
Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge.
Af Vibeke Rafn Dahm og Ulrich Theil Rohde
Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 år blev det politisk statsfællesskab afsluttet i 1814. Bruddet kom ikke indefra, men var resultatet af svensk diplomati, med den svenske kronpris Karl Johan i spidsen, samt internationalt storpolitik.
Ved Freden i Kiel 14. januar 1814 måtte den danske kong Frederik 6. nødtvungent afstå Norge til den svenske konge efter nederlaget i Napoleonskrigene. Afståelsen af Norge var et svensk krav, men fredsaftalen fra 14. januar 1814 blev udnyttet af nordmændene, godt hjulpet af den danske tronfølger Christian Frederik.
Den danske prins opholdt sig i Norge som statholder, og bidrog i foråret 1814 til at give Norge en form for uafhængighedserklæring med en liberal grundlov, der blev vedtaget 17. maj 1814.
Christian Frederik blev samme dag valgt til Norges konge, hvilket han accepterede to dage senere, og kortvarigt forblev, frem til han efter svensk krav måtte abdicere den 10. oktober.
Den 4. november 1814 blev der indgået en svensk-norsk personalunion, som forenede de to kongeriger frem til 1905 og derved ændrede magtbalancen i Norden.
Freden i Kiel gjorde den danske stat til Napoleonskrigenes arealmæssigt største taber: fraset Grønland mistede den 2/3 af sit areal. Norge kom i november 1814 i union med Sverige, men fik lov at beholde sin frie grundlov, Eidsvoll-forfatningen, der var blevet vedtaget i maj 1814.
Læs mere på danmarkshistorien.dk:
Hvad skete der i Roskilde
1814 var et stille år for Roskilde by. Tabet af Norge efterlod ikke det helt store savn for Roskildes handelsliv, som hovedsaligt blev finansieret i oplandet. Efter bombardementet af København i 1807 og selve krigen, led hovedstaden et kæmpe tab af sin handelsflåde. Planen om at centralisere alt i København, blev skrottet og provinsbyerne fik derfra lov til at blomstre. Dette er også tilfældet for Roskilde, hvor indbyggertallet steg jævnt til 2100 indbyggere i 1817 i modsætning til de 1768 indbyggere der var i 1801.
Selvom perioden ikke bød på de helt store ændringer for Roskilde, kunne institutionaliseringens tidsånd mærkes i byen. De indbyggere som af forskellige årsager ikke kunne tage vare på sig selv, blev anbragt på Bistrup Gods, som fra Frederik den 3s tid havde været i Københavns besiddelse. Godset blev solgt i 1801 og kom i Københavns fattigvæsens besiddelse i 1808, hvorfra det i 1814 blev indflytningsklart. Bistrup Gods havde indrettet en stue til både fattige og til syge – og gav ud over det, også beskæftigelse til en stor del af de familier der var bosat i de nærtliggende områder.
Kilder
- Kornerup, J. (1892). Roskilde i gamle dage. Ultima.
- Bjørn, C. Frandsen, K. (1998). Roskilde bys historie 1536-1850. Roskilde Museums Forlag.
- Fang, A. (1921). Roskilde i gamle dage. Erh. Flensborg’s Boghandel.
