Historien bag: Den Store Nordiske krig

Den Store Nordiske Krig i 1700- 1721 var den sidste og længste af svenskekrigene.

Den store Nordiske Krig er et stykke "glemt" danmarkshistorie, der nok mest huskes for Tordenskiolds bedrifter. 

I Danmark, som deltog i to omgange, 1700 og 1709-1720, dateres krigen ofte 1709-1720. For Danmarks vedkommende bragte den væsentlige fordele: afskaffelsen af Sveriges toldfrihed i Sundet og overtagelse af det gottorpske dynastis besiddelser i Slesvig. Men ingen territoriale gevinster i forhold til Sverige.

Den Store Nordiske Krig danner også afslutningen på den svenske stormagtstid, og krigens magtpolitiske ændringer, gjorde at en af vinderne blev stormagten Rusland.

Du kan læse mere på lex.dk og Danmarkshistorien.dk

Hvad skete der i Roskilde

Perioden under Den Store Nordiske krig var en ret stille periode. I år 1700 gik svenskerne i land på Sjælland, tæt på Tibberup Mølle, men dette blev heldigvis afværget relativt hurtigt og svenskernes fokus gik i stedet mod øst. Sjælland undgik derfor at blive til en slagmark og Roskildegenserne kunne forsætte deres hverdag som de plejede. 

I 1711 oplevede befolkningstallet i Roskilde dog et noget så voldsomt dyk. I foråret nåede byldepesten til Helsingør med sit afsæt i Østersøområdet. Selvom man ihærdigt prøvede at isolere Helsingør fra resten af landet, ankom byldepesten alligevel til Hovedstaden i juni. Med sig tog den 23.000 menneskeliv, som på det tidspunkt svarede til en tredjedel af Københavns befolkning. Pesten ramte Roskilde d. 31. august, hvor der blev begravet seks personer – fire børn og to voksne. De følgende måneder ramte Roskilde hårdt, hvor især september bød på store tab med 100 døde på en måned. Begravelsesvæsnet led under de store dødstal og kirkegårdene i Roskilde, med Gråbrødre som den største, kunne ikke klare presset. De hidtil nedlukkede St. Mortens, St. Hans og Duebrødre kirkegårde måtte derfor igen åbnes for at kunne følge med dødstallet.

I december fosvandt pesten lige så hurtigt som den kom, og situationen i Roskilde blev atter stabiliseret. Det endelige dødstal – ud fra antal begravede – endte på 204. Normalt lå dette tal på 50 om året.

Krig i Danmark medfører ofte forøget indkvartering og et hav af nye skatter. Dette gjorde sig gældende både under de foregående svenskekrige og i særdeleshed under Den Skånske Krig (1675-1679) hvor Roskilde fungerede som garnisonsby. Det samme gjorde sig gældende under Den Store Nordiske Krig. Det ledte til at en gruppe borgere i 1721 klagede til magistraten over de nye skatter og den især den ujævne fordeling af dem. Svaret var dog nok ikke præcis det man havde ønsket, for et hånligt svar blev sendt retur til borgerne, hvori magistraten udtrykte at det var utroligt at sådan en flok som ikke engang kan skrive deres eget navn, kunne finde på at prøve at blande sig i byens styre. Situationen blev så opstemt, at stiftsbefalingsmanden i et skarpt brev formanede borgerne til enighed og lagde stor vægt på, at hvis borgerne forsøgte at rotte sig sammen eller på nogen måde at gå imod øvrigheden, så ville de blive mødt med deres velfortjente straf.