Kolonimagt Danmark
Et sort kapitel i Danmarkshistorien
Af Ulla Hoberg Lyhne
I foråret 2025 kører Bibliotekerne sammen med DR en kampagne med fokus på den danske kolonihistorie på De Vestindiske Øer. Vi fortæller de slavegjortes egne historier og ikke kun den polerede del af historien. Temaet bliver en bevidstgørelse om det sorte kapitel i Danmarkshistorien, som mange af os ved alt for lidt om, men som alligevel har sat spor ind i det moderne samfund og - måske - stadig påvirker den måde, vi opfatter andre folkeslag på.