Solsorten er også en slags digter

Lyd, rytme og ordvalg er nøje afbalanceret i et digt. Oversætteren får ofte hovedpine, når han eller hun skal gøre det umulige: overføre en særlig stemning og tone fra det ene sprog til det andet. Oversætteren må hugge en hæl og klippe en stavelse for at digtet stadig fungerer. Ordet sommerfugl har immervæk en anden lydlig kvalitet end det tyske schmetterling. 

Selvom oversættelse ikke er mulig, gør forlagene heldigvis stadig forsøget. Borgens Forlag har for en del år tilbage udgivet serien ’Borgens Verdenslyrik’. Jeg kan varmt anbefale Peter Waterhouses Tvivl om sporvogne og andre digte (tysk), og Guiseppe Ungarettis, Glæde ved skibbrud og andre digte (italiensk). Begge kan lånes på biblioteket. Serien har den fordel at et digt kan læses parallelt på originalsproget og på dansk: med originalen på venstre side og det oversatte digt på højre.

Det bliver hermed muligt at kigge oversætteren over skulderen. Eller titte hen på det originale digt. Hvis ellers man kan sproget. Og ellers kan man også bare stirre på det mærkelige, uforståelige krimskrams. Tænke hvor mange fabelagtige digte, der findes på sprog, man aldrig kommer til at forstå, hvor mange smukke verdener, der er lukket, fordi man ikke taler brasiliansk, indisk, finsk eller noget helt fjerde. 

Rummer det ikke også sin egen skønhed? Det, ikke at begribe noget? Solsorten ude i haven synger vel smukt, uanset om vi forstår hvad den synger om. Glædelig verdenspoesidag! Og synes du vejret er for godt til at læse, så gå ud og lyt til solsorten.