- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 25 DKK
- Bibliotek
- Jyllinge Bibliotek
- Adresse
-
Bygaden 19
4040 Jyllinge
Danmark
C.V. Jørgensen solgte i sin storhedstid samme mængde plader som datidens største danske popstjerner. Men i modsætning til 80’ernes polerede pophits skrev han sange med bid, og han lagde ikke fingre imellem i de sylespidse tekster. Men selvom samfundskritikken lå højt på dagsordenen, har C.V. Jørgensen altid været sky og privat uden for scenen.
I anledning af C.V. Jørgensens 75 års fødselsdag giver vi mulighed for et kærligt genhør med alle hans største hits. Vær med, når stifter af pladeselskabet Hookfarm, Michael Krogsgaard, besøger Jyllinge bibliotek. Hookfarm udgav de første to plader med C.V. Jørgensen, så mon ikke der også bliver plads til en unik anekdote eller to.
Om foredragsholderen:
Michael Krogsgaard har i den danske musikverden markeret sig som stifter af pladeselskabet Hookfarm, der i 1970’erne udgav de første plader med C.V. Jørgensen.
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Jyllinge Bibliotek