Findes der stadig arbejderlitteratur?
Når man nævner arbejderlitteratur, tænker de fleste måske på røde faner og arbejdstøj.
Af Ulla Hoberg Lyhne
Af Mikkel Hertz, bibliotekar
Når man nævner arbejderlitteratur, tænker de fleste måske på røde faner og arbejdstøj. Andre synes måske også det lyder lidt gammeldags. For i dag er der vel arbejdstilsyn, overenskomstforhandlinger og feriedage? Roskilde Bibliotek er trukket i arbejdstøjet for at tage et nærmere kig på arbejderlitteraturens historie og dens plads i dagens Danmark. Er arbejderlitteraturen yt? Er den stadig aktuel – og i så fald – hvordan?
8-8-8
Går vi 150 år tilbage levede store dele af befolkningen i fattigdom og havde nedslidende og dårligt lønnet arbejde. Men arbejderne organiserede sig. Her var viser, sange og taler vigtige måder at udtrykke sig på. Til at starte med for at danne en gruppeidentitet, men det handlede selvfølgelig også om at gøre opmærksom på arbejdernes svære vilkår til andre end dem selv.
I starten af 1900-tallet var drømmen om 8-8-8 (8 timers arbejde, 8 timers hvile, 8 timers søvn) en af de kampe, der blev kæmpet indædt af fagforeninger, politikere og arbejdere. 1. januar 1920 gik denne drøm i opfyldelse. Siden da har arbejderbevægelsen vundet mange kampe, og de er blevet en del af fortællingen om et velfærdssamfund, hvor borgerne principielt er lige og har adgang til uddannelse, retshjælp, sundhed og viden.
Findes arbejderlitteraturen stadig?
Efter 1970’erne gik arbejderlitteraturen af mode. Nogle mente, at den var problematisk og æstetisk uinteressant: bøgerne dokumenterede arbejdernes forhold og understøttede blot deres verdensbillede. Uanset om man er enig i denne kritik eller ej, så peger det på den opfattelse mange har af arbejderlitteraturen som lidt utidssvarende og støvet. Tænker man arbejderen som den mandlige industriarbejder, der drikker øl med patentlåg og deler løbesedler ud, så er tiden måske løbet fra denne litteratur.
Men arbejderlitteratur kan defineres på andre måder, og er ikke død blot fordi den klassiske arbejderkultur er rykket på museum. Man kan måske sige, at arbejderlitteraturen ikke behøver at handle om arbejdere eller om arbejderkultur, i stedet kan den opfattes som en politisk (ofte socialistisk) måde at forholde sig til samfundet på. Den er tæt knyttet til forestillingen om ’klasse’: at samfundet er inddelt i grupper efter social og økonomisk status. Arbejderlitteraturen kan derfor også nogle gange skille vandene, fordi den uundgåeligt bliver politisk. Her er klasse et omdiskuteret emne.
Et klasseløst samfund
I dansk sammenhæng er synet på klasser en af grundene til at arbejderlitteraturen har haft trange kår. Idéen om et klassesamfund strider nemlig med en stærk fortælling om Danmark: historien om velfærdsstaten, der skabte lige vilkår for all og omfordelte ressourcerne så alle fik en bid af kagen. Deler man arbejderlitteraturens analyse af samfundet, så er alle netop ikke lige. Uligheden kan udtrykke sig på mange måder, men grundidéen er at arbejderlitteraturen giver adgang til erfaringer, der ikke modsvarer flertallets. Den kan være et talerør for minoriteter, arbejdsløse, mødre eller socialt udsatte.
Hovedpersonen i arbejderlitteraturen er netop ikke arbejderen. Den er en måde at synliggøre de mennesker og grupper, der lever liv og har udfordringer, som flertallet ikke kender til. Så selvom det danske samfund er meget anderledes i dag end for 100 år siden, så udkommer der stadig arbejderlitteratur – bøger, der synliggør sociale og økonomiske problemer, og som forholder sig kritisk til arbejdet i forhold til teknologi, moderskab, prekaritet, omsorgsarbejde, globalisering eller klasse.
Vil du vide mere:
Arbejderhistoriske temaer | Arbejdermuseet
Findes der overhovedet arbejderlitteratur i dag? | Litteratursiden
