
- Dato
- Tid
- 10:00 - 17:00
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- Adresse
-
Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark
Her kan du opleve værker i krydsfeltet mellem billedkunst og litteratur. Sproget og litteraturen vendes på hovedet i et kunstnerisk genremix af cut-up-tekster, konkret- og visuel poesi, do-it-with-books-koncepter og bogobjekter.
Med kunsten skaber vi forandring!
I skolen for Det Unødvendige undersøger førsteårselever fra BGK Roskilde sproget og sprogets bevidste og ubevidste magt. Eleverne transformerer ord og udsagn til kunstværker, der sætter fokus på kunstens evne til at skabe forandring i samfundet.
Gennem stedsspecifikke og brugerinddragende værker går eleverne i dialog med bibliotekets rammer – og leder dig måske frem til spørgsmålet om nødvendigheden af det unødvendige. Måske kalder tiden lige nu netop på, at vi gør noget unyttigt:
”Prøv at gør noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!
Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
- Det er slet ikke så unyttigt endda.”
Dronning Margrethe, nytårstalen 2017
Om Skolen for Det Unødvendige
Skolen for Det Unødvendige er en scene, et læringsrum og en udstilling skabt af eleverne på BGK.
Førsteårseleverne fra BGK har arbejdet med værker til Skolen for Det Unødvendige, som en del af et undervisningsforløb ved billedkunstner Tanja Nellemann Kruse og Astrid Winsløw Hammer, kunstfaglig leder af BGK Roskilde.
Skolen for Det Unødvendige er blevet til i et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og BGK Roskilde.
Om BGK Roskilde
BGK Roskilde er et treårigt billedkunstnerisk grundkursus for 15-25-årige unge, der ønsker at søge ind på Kunstakademiet og andre videregående kunstneriske uddannelser.
Bemærk:
Tidspunkterne for de enkelte arrangementer under Roskilde Litteraturfestival, er stadig under udvikling. Følg med på siden her.
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek