Da den spanske syge hærgede Roskilde

Den spanske syge ramte for alvor Danmark og det meste af verden i 1918. Første verdenskrig havde længe haft karakter af en udmattelseskrig og der var arbejderoprør i Rusland og Tyskland. Men foruden rationeringen og den økonomiske nedgang, var hverdagen i Roskilde mere eller mindre den samme. Kriserne ude i verden var noget, Roskildeborgere mest mærkede, når de læste overskrifter i aviserne eller hørte radio. Men da de første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde, blev det tydeligt for enhver, at byen var tæt forbundet med resten af verdenssamfundet.

                      Den spanske syge var en af det 20. århundredes største epidemier. Det var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge sunde og raske mennesker. Grundet den øgede globale handel, de gode transportmuligheder i form af jernbanen og befolkningstætheden i byerne, spredte epidemien sig med hastigere skridt end nogen anden epidemi hidtil havde gjort. Godt hjulpet til af den minimale hygiejniske standard i skyttegravene, blev sygdommen blandt soldaterne den gnist, der bragte sygdommen fra skyttegravene, til de tætbefolkede europæiske storbyer og derfra til mindre byer og landet.

                      Denne artikel undersøger den spanske syges hærgen i Roskilde med afsæt i samtidens mediedækning i Roskilde Avis[i].

Den første smittede i Roskilde

At finde de første smittetilfælde er altid en svær opgave for epidemologer og historikere, blandt andet fordi sygdomsforløb er forskellige fra person til person. I Roskildes tilfælde er vi godt hjulpet på vej af Amtslægens ugentlige indrapporteringer af smitsomme sygdomme i Roskilde Amt, som blev trykt i Roskilde Avis hver uge. Den 5. juni indrapporterer Amtslægen to tilfælde af influenza, 25 tilfælde af diarre og 16 tilfælde af halsbetændelse. På dette tidspunkt ved ingen, at den spanske syge i løbet af det næste års tid vil dræbe op mod 100 borgere i Roskilde by og opland.

                      Den første smittede i Roskilde var formentlig en ung arbejder, der var ansat i København. Ifølge Roskilde Avis                 var han sandsynligvis blevet smittet i København, hvor sygdommen allerede blev beskrevet som voldsom i samme dags avis[ii]. Den gode jernbaneforbindelse mellem Roskilde og København var altså også det der gjorde, at sygdommen tog sit spring til Roskilde.

                      Roskilde Avis bragte dagen efter et interview med Amtslægen. Han udtalte, at der ikke var noget at gøre for at forhindre sygdommens spredning. Karantæne vil ikke virke, da sygdommen spredes for let. Samtidig udtalte han, at det nok var ubehageligt at få influenza, men ikke farligt[iii].

Den første bølge: Benægtelse og nedtoning

Den næste måneds tid, kom der flere og flere tilfælde af den spanske syge i Roskilde. Redaktøren for Roskilde Avis bragte mange artikler, der satte spørgsmålstegn ved sygdommens farlighed. I et par uger nægtede avisen at kalde sygdommen for andet end ”Influenza”, da den støttede sig til en læges erklæring om, at sygdommen var identisk med den almindelige influenza. De første dødsfald ændrede dog avisens holdning. En ”haabefuld, ung” garveriarbejder døde og efterlod sig seks børn og en hustru. Dagen efter lukkede Roskilde Højskole på grund af udbredt smitte blandt eleverne. Herfra gik avisen over til at kalde sygdommen for ”den Spanske Syge”, hvad den fortsatte med indtil sygdommens udløb.

                      Knap fem uger efter det første tilfælde blev konstateret, bragte avisen igen Amtslægens opgørelse over smitsomme sygdomme: 532 tilfælde af influenza, hvoraf 272 var soldater. Sygdommen ebbede dog ud i løbet af juli måned, og gik nærmest i glemmebogen.

Den anden bølge: Krise og samfundssind

I sensommeren var sygdommen igen brudt ud i Sverige. Herfra bredte den sig hurtigt til København og til kasernen i Roskilde. De menige soldater boede tæt i barakkerne og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. I august døde de første soldater og civile. Alligevel blev der manet til besindighed i Roskilde Avis:

I det hele taget har Influenzaen for Tiden en ret godartet Karakter. Den synes at have været langt værre i gamle Dage. Som bekendt er der intet nyt under Solen, og den spanske Syge er heller ikke ny – Roskilde Avis 6. august 1918

Den spanske syge ramte først for alvor to måneder senere. I midten af oktober kom de første dødsfald, en sygeplejerske og en ”Trafikelev”. Som den første foranstaltning mod sygdommen, blev det forbudt for børn under 15 at gå i biografen alene. I den forbindelse udtalte biografdirektøren Lutzhøft, at ”Folk er blevet bange for Forbuddet; men det er der absolut ingen Grund til. Man er ikke mere udsat for at blive smittet i et Biografteater end alle andre Steder. ”[iv]

                      Myndighederne var dog ikke enige. Den 21. oktober bragte Roskilde Avis et interview med Amtslægen, der beklagede sig over, at det var umuligt at ”forbyde alle offentlige Møder”. Myndighederne anså det altså ikke for muligt at ophæve forsamlingsfriheden. I samme nummer af avisen tilrådede Amtslægen god håndhygiejne, at lade være med at gå til dans, at koge mælken og undgå store forsamlinger af mennesker, for at undgå at blive syge[v].

                      I slutningen af oktober ændrer Roskilde Avis holdning til sygdommen. I en mindre artikel beskriver de nu den spanske syge som ”ikke nogen ufarlig børnesygdom” [vi]. I samme artikel skriver avisen, at ”adskillige ærede Medborgere […] bruger store Kvanta Spiritus, i særdeleshed Cognac – som ”Gurglevand”, angiveligt for at undgå smitte.

Sygdommen var dog ikke sjov og løjer. Allerede dagen efter viser det sig, at sygdommen breder sig så hastigt, at Amtslægen udbeder, at ”Byens Damer” melder sig som sygeplejersker. Arbejdet er lønnet ”saafremt det måtte ønskes”, fremgår det af artiklen.[vii]

Bølgen topper

I slutningen af oktober tager epidemien for alvor fat. Biblioteket lukker i 14 dage og en række store møder og bazarer bliver aflyst. Få dage efter beslutter byens borgmester i samråd med amtslægen at forbyde offentlige forestillinger i teatre, biografer og musik i restaurationer samt bal og gøgl. Dagen efter lukkes skolerne og gudstjenesterne bliver indskrænket. Lægerne melder i de dage om benzinmangel og en overskrift lyder, at lægerne ikke kan overkomme deres arbejde. Der er daglige meldinger om nye dødsfald, og sygdommen når sågar telefoncentralen, der meldes at være overbelastet.

                      Manglen på sygeplejersker bliver mere og mere tydelig i avisen. Den 29. oktober er der f.eks. en overskrift, som lyder: ”Mangler Roskildes Damer Barmhjertighed?”. Ifølge artiklen er hjælpen tiltrængt, da samtlige familiemedlemmer i mange familier er bundet til deres senge. I starten af november meldte Roskilde Avis om 44 døde, heraf 27 soldater. Et par dage efter tages det gamle sygehus i Bredgade i brug samt tuberkuloseafdelingen på Roskilde Amtssygehus, der indtil da havde været lukket af[viii]. Der er også løbende meldinger om, at der igen er brug for frivillige sygeplejersker, da dem, som indtil da har meldt sig, selv har lagt sig med den spanske syge[ix].

I midten af november slutter første verdenskrig, men den spanske syge fortsætter ufortrødent i Roskilde. Avisen melder den 14. november om 77 dødsfald i byen og flere i oplandet. Det ser ud til, at epidemien var tidligere overstået i København end i Roskilde. Forlystelser og forsamlinger blev nemlig ophævet i hovedstaden, mens man i Roskilde fastholdt nedlukningen.

Den lange vej til en normal hverdag

Antallet af dødsfald og syge toppede i november, men det betød ikke, at sygdommen forsvandt fra Roskilde. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen.  I den lille provinsby, med knap 18.000 indbyggere, var det noget, der kunne mærkes. Ofrene var i høj grad unge mennesker, måske fordi de var mindre resistente end de ældre, der havde gennemlevet andre bølger af influenza. Det virker rimeligt at tro, at alle familier kendte eller kendte til mindst et offer for epidemien.

                      De menneskelige tragedier skal heller ikke gå tabt i denne artikel. Epidemien var voldsom for de enkelte familier. En kvinde mistede for eksempel både sin mand og begge sine sønner til sygdommen[x]. Et ungt par, der netop var blevet forlovet, nåede at blive gift, få timer inden manden døde. Den unge enke var stadig indlagt, hårdt angrebet af sygdommen, da artiklen om dem udkom den 23. november.

                      Lukkebestemmelserne blev hurtigt ophævet i Roskilde og varede alle under en måned. Alligevel må det antages, at byen har lidt en økonomisk nedgang under den spanske syge. Den 20. november kom en af de få kritiske artikler om nedlukningen for forlystelser, restauranter med mere. Ifølge Roskilde Avis medførte nedlukningen et betydeligt tab for både indehavere og ansatte på hoteller, restauranter og barer. På baggrund af det opfordrede avisen til at lempe lukkebestemmelserne. Det økonomiske tab var dog ikke hovedfokus for avisen, der i langt højere grad fokuserede på det menneskelige tab af liv.

                      Den spanske syge fortsatte med at hærge det næste års tid, selvom det sjældnere og sjældnere kom til overskrifter i avisen. Så sent som i juni måned året efter, var der meldinger om dødsfald i forbindelse med sygdommen, hvilket er en del af grunden til, at det er svært at fastsætte et præcist dødstal. Et år efter sygdommens højdepunkt i Roskilde, kunne man i Roskilde Avis læse en række gode råd, så den spanske syge ikke skule blusse op igen: Drik emservand med kogende mælk og skyl munden med vand og brintoverilte flere gange om dagen. "I denne Tid, hvor den spanske Syge blusser op igen, kan man ikke være påpasselig nok"[xi]

Litteraturliste og noter:

[i] Artiklen baserer sig på artikler fra følgende artikler fra Roskilde Avis 1918:
Juni: 5, 8, 9, 11, 15, 16, 17, 19, 23, 26, 27.
August: 2, 5, 6, 12, 21.
September: 4. og 19.
Oktober: 12, 15, 17, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28, 29, 30, 31.
November: 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 13, 14, 15, 16, 20, 21, 23, 26, 28, 29.
December: 2, 3, 6, 7, 12, 20.

[ii]Roskilde Avis 8. juni 1918

[iii]Roskilde Avis 9. juni 1918

[iv]Roskilde Avis 18. oktober 1918

[v]Roskilde Avis 21. oktober 1918

[vi]Roskilde Avis. 21. oktober 1918

[vii]Roskilde Avis 22. oktober 1918

[viii]Roskilde Avis 5. november 1918

[ix]Roskilde Avis 6. november 1918

[x]Roskilde Avis 5 november 1918

[xi]Roskilde Avis 19. November 1919